Kristian er uddannet klassisk accordionist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med
stor passion for både solo- og ensemblemusik og har desforuden flere tætte samarbejder med
komponister som skriver nye originale værker til ham.
Som underviser lægger han stor vægt på at skabe rammer, som både giver eleven tryghed og
motivation. Her får eleverne plads til at finde deres egen spilleglæde og udvikle sig i et tempo som
passer til deres temperament.
Kristian har undervisererfaring med både børn, unge og voksne, og arbejder med teknik, musikalitet
og formidling på en kreativ og engagerende måde. Sammenspil og gehørtræning er ofte en del af
undervisningen.